Æbleskiver

Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.

Bland det hjemmelavede vaniljesukker med sukker, mel og natron i en stor skål. Pisk kærnemælken i blandingen, til dejen er uden klumper. Skyl citronen, riv skallen fint og pisk den med i dejen.

Varm æbleskivepanden godt op og smelt en anelse smør i hvert hul. Fyld hullerne tre fjerdedele op med dej og lad dejen bage, til kun halvdelen stadig er flydende. Vend nu de halvbagte æbleskiver med en kødnål eller lignende og bag dem videre til den runde kuglefacon. Gentag, til der ikke er mere dej tilbage.

Server æbleskiverne lune med god marmelade og flormelis til.

Ingredienser

Ca. 8 personer


Dej

1/2 polynesisk vaniljestang 

175 g sukker

500 g hvedemel

2 tsk natron

1 l kærnemælk

1 usprøjtet citron

Smør til bagningen


Tilbehør

God marmelade - f.eks. jordbær, hindbær eller solbær

Flormelis


Det skal du bruge

Håndmikser

Skål

Rivejern