Mette <br> Blomsterberg

Mette
Blomsterberg

METTE BLOMSTERBERG

IVÆRKSÆTTER OG FAGLÆRT KONDITOR

I 1990 blev jeg uddannet konditor fra det landskendte Kransekagehuset i Ny Østergade i København, og som nyudlært fortsatte jeg som chefkonditor på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg. Siden har jeg drevet flere caféer og konditorier. Mange danskere kender mig måske fra TV-programmer som ”Det søde liv”, ”Den store bagedyst”, ”Price & Blomsterberg” m.fl. Jeg har udgivet 12 opskriftsbøger, hvor jeg på min helt egen måde guider jer igennem både nemme og lidt mere kringlede opskrifter.

Jeg er et utrolig passioneret menneske, som gerne vil dele ud af min faglighed og sans for detaljen til bageglade danskere – store som små. Igennem snart 10 år har jeg også beskæftiget mig med at udvikle mine egne bageredskaber, hvor god kvalitet for gode penge har været vigtigt for mig. Samtidig skal mine redskaber være så lette at anvende som muligt.

Jeg har et enormt engagement, en smittende energi, sætter pris på nydelse og forkælelse – jeg ser mig selv som et bombardement af ærlighed og humor. Privat er jeg mor til to voksne piger, jeg elsker god mad, hygge og livet. Jeg har fødderne placeret solidt på jorden og elsker at grine og pjatte. Ligeså meget som jeg nyder at stå foran skærmen og være på – ligeså meget nyder jeg at være Mette. Om du møder mig i det professionelle eller det private, så giver jeg altid et smil.

LIVSFILOSOFI

‘INTET ER UMULIGT FOR DEN, DER BÆRER VILJEN I HJERTET’

Det har krævet hårdt slid, vilje og en udpræget kærlighed til konditorfaget at skabe et succesfyldt brand. Denne indstilling til livet går igen i mine foredrag og kurser, hvor jeg med stor glæde og entusiasme deler min viden og mange års erfaringer. Det er både underholdende, nærværende og hudløst ærligt.

‘INTET ER UMULIGT FOR DEN, DER BÆRER VILJEN I HJERTET’

NOGET AT GLÆDE SIG TIL

MASSER AF GOD ENERGI OG LIDT AT TÆNKE OVER…

Det giver mig så meget god energi at videregive mine budskaber og min faglighed til andre.

I mine opskriftsbøger kan du fx finde tips og tricks til både det søde og salte køkken, og jeg afholder løbende foredrag og kurser for både private og virksomheder, hvor jeg deler ud af min viden om alt lige fra fyldte chokolader og sprøjteteknikker til personlige fortællinger om livet som konditor og iværksætter.

MAGASIN

FYLDT MED LÆKKERIER

Du kan her læse og downloade mit jubilæumsmagasin, som er fyldt med alt, hvad hjertet begærer inden for bagning med både gode tips, bageredskaber og en masse lækre opskrifter på bl.a. brød, kager, fyldte chokolader og is/sorbet. God fornøjelse.

FYLDT MED LÆKKERIER