Appelsinmarmelade

Fremgangsmåde

Halver vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.

Vask appelsiner og citron. Skær bunde og toppe af og kasser dem. Skær dem i skiver og skær skiverne i små terninger med skræl. Fjern alle de kerner, du møder på vejen.

Kom det hjemmelavede vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, appelsin- og citronterninger og vand op i en gryde og kog det hele ved middel varme under låg i 20-25 minutter. Rør i det indimellem.

Tag låget af og lad marmeladen koge videre uden låg i ca. 15 minutter eller til den tykner let. Anvend Blomsterbergs Multihakker til at blende marmeladen, så den får lige netop den konsistent, du ønsker.

Skyl de rengjorte glas med Atamon og hæld marmeladen i glassene. Lad glassene stå i 10 minutter og luk dem til. Opbevar appelsinmarmeladen i køleskabet. Den kan holde sig her i minimum en måned.

Ingredienser

3-4 glas


Marmelade

400 g sukker

1/2 fed vaniljestang

1/2 kg usprøjtede appelsiner

1 usprøjtet citron

2 dl vand


Desuden

Atamon til at skylle glassene med


Det skal du bruge

Multihakker

Gryde

Grydeske