Iskold jordbærsuppe

Fremgangsmåde

Jordbærsuppe

Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases på bordet med en anelse af sukkeret med en palet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, de tomme vaniljestænger, sukker, jordbær, citron saft & vand koges til jordbærene er møre – ca. 15 minutter. Jævn en anelse med den udrørte maizena – pas på, kun lidt!! Skum af & tag gryden af varmen. Fisk de tomme vaniljestænger op. Blend hele herligheden & afkøl i køleskab til næste dag.


Mynte sirup

Bladene tages af myntekvistene, finthakkes & gemmes til senere. De ribbede stilke, sukker & vand koges til sirup 5 – 6 minutter & tages af varmen – afkøles let.


Mynte parfait

De pasteuriserede æggeblommer piskes luftige med en håndmikser. Fisk myntestikkene op af sirup’en & kassér dem. Tilføj de piskede blommer sirup’en lidt ad gangen, mens der stadig piskes. Tilføj hakket mynte... Piskefløden piskes til let skum & vendes i mynteblandingen. Iscremen fyldes i 8 stk. udvalgte forme (100 ml) & nedfryses straks til næste dag.


Bagte gitre

Sukker & hvedemel blandes. Ægget piskes i, til dejen er uden klumper – det kan virke lidt umuligt, men ér det ikke. Skær med en hobbykniv en ”rude” der måler 2x14 cm i et stykke kraftig pap. Stryg herefter med en palet dejen glat ud i skabelonen. Bages kun nogle få minutter ved 160 grader til de er let gyldne. De bagte strimler løsnes med en palet lige så snart de kommer ud af ovnen, og rulles forsigtigt rundt om et glas. De er lidt skrøbelige, så det er en god idé at lave nogle ekstra.


Anretning

Den iskolde suppe øses op i 8 stk. smukke dybe tallerkner. De frosne mynte parfait`er befries fra formene & placeres midt i suppen. Tryk dem let ned så de fæstner i bunden. Afslut smukt med de afkølede bagte cirkler, og pynt med frisk mynte.

Ingredienser

8 pers.


(Forberedes dagen før)


Jordbærsuppe

500 g jordbær (skyllede, nippede & halverede)

175 g sukker

1 stk. citron, saften

1/2 stk. polynesisk vanilje (gem den tomme vaniljestang)

2 dl vand

+ lidt maizena udrørt i lidt vand (til at ”jævne” suppen en anelse)


Mynte sirup

3 stk. store flotte myntekviste

1/2 dl vand

50 g sukker


Mynte parfait

3 stk. flotte myntekviste

3/4 dl pasteuriserede æggeblommer

2 1/2 dl piskefløde

Alt mynte sirup

Alle fintsnittede mynteblade


Bagte gitre

70 g sukker

70 g hvedemel

+ lidt neutral olie (evt. majsolie) til at fedte bagepladen med

+ lidt finthakkede, usaltede pistaciekerner


Det skal du bruge

Palet

Multihakker

Dejskraber

Håndmikser

Forme