Jødekager

Fremgangsmåde

Dej

Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang. Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og stil den koldt i 30 minutter. Rul dejen ud i lidt ekstra mel til en tykkelse på 2 mm. Udstik hjerter (ca. 5 1/2 cm i bredden) af dejen og læg hjerterne på bageplader beklædt med bagepapir. Ælt resterne af dejen sammen. Lad den køle af igen og rul ud og stik ud som før. Forvarm ovnen til 190 grader.


Strygelse og drys

Rør æggeblommerne med lidt vand i en lille skål. Hak mandlerne groft og bland dem sammen med kanel og sukker i en anden lille skål. Pensl lidt æggestrygelse på alle hjerterne og drys med kanelblandingen. Bag småkagerne i ovnen i ca. 7-8 minutter (afhængig af ovnen), eller til de er gyldne. Lad jødekagerne køle helt af. Opbevar dem i en kagedåse med tætsluttende låg.

Ingredienser

Giver ca. 50 stk.


Dej

150 g blødt smør

300 g hvedemel

100 g flormelis

1 stort æg


Strygelse og drys

2 æggeblommer

lidt vand

60 g mandler

ca. 4 tsk stødt kanel

ca. 6 tsk sukker


Det skal du bruge

Skål

Pensel

Kagedåser

Hjerte udstikkere

Kagerulle