Kræmmerhuse
Fremgangsmåde
Jordbærmarmelade: Skyl jordbærrene og skær dem i kvarte. Kom vand, skårede jordbær og sukker i en gryde og bring det i kog. Lad det småkoge i ca. 10 minutter med låg på gryden. Bland geleringsmiddel og den ekstra spiseskefuld sukker sammen i en lille skål. Drys det i den kogende marmelade, mens du rører. Tag gryden af varmen, skum af og hæld marmeladen op i en ren skål. Dæk marmeladen til med husholdningsfilm og stil den straks i køleskabet.
Kræmmerhusdej: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af flormelissen med kniven, så kornene skilles ad. Bland vaniljesukker, flormelis og hvedemel. Tilføj æggene mens der piskes. Tilsæt først vandet når dejen er helt uden klumper.
Kræmmerhuse: Sæt dejen af på en silikone bagemåtte i klatter af 1 spsk. med godt mellemrum. Bag kun 2 kræmmerhuse ad gangen, da den bagte dej hurtigt sætter sig. Smør dej-klatterne ud i tynde ovale cirkler med en paletkniv. Bag dem i en 180 grader varm ovn til de er meget let gyldne i ganske få minutter. Løsn den straks og hurtigt med paletkniven og tril dem straks til kræmmerhuse omkring et metal kræmmerhus eller ”i fri hånd”. Gentag til der ikke er mere dej. Lad de bagte kræmmerhuse afkøle let og opbevar dem efterfølgende i en lufttæt beholder eller dåse.
Anretning: Pisk fløden til let skum. Sæt kanelkræmmerhusene i en skål med sukker, så de står stabilt. Fyld dem med flødeskum, jordbærmarmelade og pynt med finthakkede pistaciekerner lige inden de skal serveres. Du kan også lade dine gæster selv fylde kræmmerhusene.
Ingredienser
4 pers.
Jordbærmarmelade
250 g jordbær (friske eller optøede)
1/4 dl vand
200 g sukker
1,5 tsk. geleringsmiddel
1 spsk. ekstra sukker
Kræmmerhusdej
1/2 stk. polynesisk vaniljestang
150 g flormelis
150 g hvedemel
3 stk. æg
1/2 dl vand
Flødeskum
Ca. 3 dl piskefløde
Desuden
4 stk. metal kræmmerhusforme
Rigeligt med sukker til at anrette i
30 g finthakkede, usaltede pistaciekerner til drys