Lun chokoladefondant
Fremgangsmåde
Hak chokoladen fint og smelt den med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt.
Sigt melet ned i chokoladeblandingen og rør godt.
Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt.
Smør kageringene grundigt med bagespray eller smagsneutral olie. Kom dejen i en engangssprøjtepose, og fyld de smurte forme 3/4 op.
Opbevar dem tildækket i køleskabet, indtil de skal bages – bag dem endelig først lige inden de skal serveres – absolut nybagte og stadig lune! Men bag gerne en prøve for at ramme den præcise bagetid.
Bag fondanterne i en 200 grader varm ovn i ca. 7-10 minutter. Bemærk, at fondanternes midte skal være ubagt!
Afkøl dem 1 minut, inden de befris for formene.
Anretning: Drys de lune chokoladefondanter med sigtet flormelis, og server straks, gerne med din yndlings is og/eller frugtkompot til.
Ingredienser
6 stk.
Dej
100 g mørk chokolade 58%
100 g smør
50 g sukker
40 g hvedemel
100 g pasteuriserede æggeblommer
50 g pasteuriserede æggehvider
Flormelis til drys
Desuden
Bagespray eller smagsneutral olie til at smøre formene med
Bageark/-plade
Det skal du bruge
6 stk. kageringe, 5 x 5 cm