Chokolademuffins med jordbærcreme

Fremgangsmåde

Jordbærcreme

Denne creme skal være iskold når den piskes, derfor laves den før chokoladekagen!

Læg husblassen i blød i 0,5 liter koldt vand i 0,5 time.

Hak chokoladen fint, og kom den op i en lille skål.

Skær jordbær i kvarte og kom dem op i en kasserolle sammen med piskefløde, citronsaft og salt og kog det op til kogepunktet med låg på gryden. Sluk så straks for varmekilden, men lad gryden stå på det varme blus.

Vrid husblassen fri for vand, og kom den direkte op i den varme bærfløde sammen med den hvide chokolade.

Blend det hele godt med en stavblender eller multihakker, og sigt det derefter ned i en ren beholder.

Dæk cremens overflade til med husholdningsfilm, og nedkøl det til 5 grader. Det tager minimum et par timer i køleskab eller 1 times tid i fryseren.

OBS! Det er vigtigt, at cremen er iskold, når den skal piskes senere, ellers vil den skille! Cremen holder sig fint i køleskab i et par dage, så du kan sagtens lave den i god tid.

 

Grov jordbærmos

Skær jordbærrene i kvarte og kom dem op i en lille gryde sammen med sukker og revet skal og presset saft fra citronen.

Bring det i kog. Kom låg på gryden, og lad det småkoge, til bærrene er let udkogte.

Tag gryden af varmen og blend det hele ultrakort til en grov mos.

Nedkøl den helt i køleskab.

Den holder sig fint i et par dage på køl, så du kan sagtens lave den i god tid..

 

Chokolademuffins

Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.

Smelt smør, vand og olie for svag varme i en lille gryde.

Pisk sukker, vaniljesukker og æg til luftig og tyk æggesnaps med en håndmikser

Bland mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en stor skål og sigt det op i den tykke "snaps" og vend forsigtigt rundt.

Tilsæt den lune blanding af 2-3 omgange, mens der stadig vendes forsigtigt i dejen.

Smør en muffinsform med 12 rum jævnt og fordel dejen med en engangssprøjtepose i formens huller.

Bag dem i den varme ovn til de har sat sig og giver efter ved let tryk. Det tager cirka 10-12 minutter afhængigt af den form du bruger og din ovn. 

Bag dem hellere en anelse ”for lidt” end ”for meget”! Lad dem afkøle helt, inden den befries fra formen.

Tag dem ud af ovnen og udhul en lille fordybning i midten som giver plads til grov jordbærmos når de er helt afkølede.

 

Samling og pynt

Befri de afkølede muffins fra formen og kom lidt jordbærmos i hullerne.

Pisk den 5 grader kolde jordbærcreme let og luftig med en håndmikser. Kom cremen op i en sprøjtepose med en stjerne- eller rosen-tyl i og sprøjt cremen smukt ud på de fine muffins.

Pynt smukt med spiselige blomster eller det drys du ønsker.

 

Ingredienser

12 stk.

 

Jordbærcreme

2 bl. husblas

30 g hvid chokolade

75 g jordbær

2 dl piskefløde

10 g citronsaft

1 knsp. salt

 

Grov jordbærmos

120 g jordbær

40 g sukker


Chokolademuffins

50 g smør

0,5 dl. Vand

50 g smagsneutral olie

150 g sukker

1 tsk. god vaniljesukker

2 stk. æg

100 g hvedemel

35 g kakaopulver

4 g bagepulver

2 knivsp. salt

+ bagespray eller en anelse olie til at fedte formen med

 

Pynt

Spiselige blomster og/eller eller valgfrit drys 

Revet skal og saft fra 1 citron

Det skal du bruge

Spar 40%

Pris 119,95 kr. Før 199,95 kr.

FRI FRAGT

Pris 599,95 kr.    

Spar 33%

Pris 99,95 kr. Før 149,95 kr.
Pris 99,95 kr.    

FRI FRAGT

FRI FRAGT

Pris 449,95 kr.    
Pris 79,95 kr.    

Se mere fra Blomsterberg