Kardemommesnurrer m. hindbærsukker

Fremgangsmåde

Forklistringsbase

Bring vand i kog og tag kasserollen væk fra varmen.

Tilsæt straks mel og rør voldsomt til basen er glat. Kom kasserollen tilbage på komfuret for middel varme og lad det forklistre i et lille minut mens du rører i det.

Lad det afkøle 5 minutter.


Kardemomme bløddej

Kom den afkølede forklistringsbase, mælk, vand, kardemommefrø, gær og mel op i skålen til din røremaskine og ælt det sammen i et par minutter.

Sluk røremaskinen og lad dejen hvile 10-15 minutters tid.

Tilsæt så sukker og salt og ælt nu for medium hastighed til dejen slipper kanten og er glat.

Tilsæt smørret lidt ad gangen mens der æltes. Ælt til al smørret er æltet ind i dejen.

Lad dejen hæve i røreskålen i 45 minutter og kom den derefter ud på et meldrysset bræt eller fad eller bræt der kan være i dit køleskab.

Flad dejen ud i 3-4 cm tykkelse på lidt mel og stil den i køleskabet i 20 minutter.

Det er vigtigt at dejen er kold når du skal arbejde videre med den.

Imens den køler, laves remoncen, æggestrygelsen og sukkerglans og hindbærsukker.


Remonce & æggestrygelse

Pisk blødt smør, sukker og kardemomme sammen med din håndmikser.

Sammenpisk ægget i en kop.


Sukkerglans

Kog sukker og vand op under omrøring og lad det afkøle ved stuetemperatur.


Sukkerdrys

Bland sukker og hindbærpulver sammen. Opbevar det i en lille lufttæt beholder.


Snurre-flet

Rul den kolde dej ud i lidt mel, i en firkant i 7-8 millimeter tykkelse.

Den ene side skal være 45 cm.

Smør remonce på 2/3 af dejen med en palet – altså på 30 cm af de 45 cm.

De sidste 15 cm. skal være uden remonce.

Fold den del der ikke har remonce ind over den del der hár remonce og dernæst, foldes den sidste del med remonce indover. Nu er der 3 lag dej og 2 lag remonce imellem.

Rul en lille tur med kagerullen henover, så lagene lige fæstner hinanden.

Skær dejen i 12 strimler på den lange led. Brug gerne en bagelineal og en skarp kniv eller et sporejern.

Skær hver strimmel over på midten og derefter også igennem på langs endnu en gang. Du skal bruge 4 stk. små strimler til hver snurre.

Læg hver strimmel horisontalt. Flet dem sammen på midten, som et skakbræt, ved at lægge dem over og under hinanden en enkelt gang. Derefter samles ’snipperne’ sammen to og to.

Nu foldes alle snipperind under selve snurren, så fletmønstret er det der er synligt på toppen.

(Du kan også sagtens vælge at snurre dem med den klassiske og velkendte snurre-snoning-teknik, hvor du som udgangspunkt har 12 stk. lange strimler der IKKE bliver delt yderligere.

Så folder du hver af de 12 lange strimler 2 gange rundt om 3-4 fingre, afhængigt af hvor stor en hånd du har;0)

På tredje omgang foldes det sidste stykke strimmel hen over selve snurren, som lukkes bag på. Det er vigtigt at alle lag ligger horisontalt på de færdige snurrer, så de kan hæve flot ’opad og udad’)

Læg dem i 12 smurte silikoneforme og lad dem hæve i minimum 1 time. De skal hæve til næsten dobbelt størrelse.

Pensl roligt med æggestrygelse og bag dem i en forvarmet 220 grader varm ovn i 8-9 minutter. De skal blot være gyldne.

Pensl de nybagte kardemommesnurrer med sukkerglans og drys straks med sukkerdrys.

Lad den svale på en afkølingsrist og nyd dem mens de er nybagte;0)

null

Ingredienser

12 stk.

Snurrerne er bagt i mine silikone muffen/snurreforme Ø9 cm, højde 6 cm


Forklistringsbase

100 g vand

40 g godt hvedemel (10-12 % proteinindhold)


Kardemomme bløddej

Al forklistringsbase

100 g kold mælk

100 g koldt vand

10 g friskt mortede kardemommefrø

40 g gær

400 g godt hvedemel (10-12 % proteinindhold)

65 g sukker

10 g salt

100 g blødt smør


Remonce & æggestrygelse

100 g blødt smør

100 g sukker

8 g friskt mortede kardemommefrø

1 æg


Sukkerglans

80 g sukker

80 g vand


Hindbærsukker

40 g sukker

8 g frysetørret hindbærpulver

Pin opskrift

Det skal du bruge

FRI FRAGT

Pris 599,95 kr.    

FRI FRAGT

Pris 69,95 kr.    
Pris 229,95 kr.