Rabarbertrifli

Fremgangsmåde

Vaniljecreme: 

Kom de 3 deciliter mælk op i en lille gryde.

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv

Mas kornene sammen med lidt af sukkeret så kornene skilles ad. (Den tomme stang gemmes til rabarberkompotten).

Kom vaniljesukker, sukker, majsstivelse og salt op i en skål og rør det sammen med den ekstra halve deciliter mælk og æggeblommer. Pisk det grundigt sammen i hånden.

Bring gryden med mælk i kog og tilsæt æggeblandingen i ét snuptag og pisk kraftigt indtil cremen bobler kraftigt og tykner. Pas på, den vil gerne brænde i bunden, så pisk konstant. 

Kom den gennemkogte creme op i en flad beholder, dæk cremens overflade til med film og stil den i køleskabet i minimum 2 timer eller til næste dag. 

Denne creme skal bruges senest 2 dage efter den er lavet. 


Rabarbergrød

Kom den tomme vaniljestang, sukker, fintsnittede rabarber, vand, revet skal og presset saft fra citronerne op i en gryde. Kog hele herligheden for middel varme i 5-10 minutters tid MED LÅG PÅ gryden indtil rabarberne så småt begynder at koge ud.

Rør majsstivelsen ud i det ekstra vand og kom det op i gryden, hvor det bobler kraftigt med i et minut og der opnås en forklistring af majsstivelsen. Tag straks gryden af varmen og kom grøden i en flad beholder for hurtig ned køling. 


Makroner 

Blend hasselnøddekerner og sukker så fint som overhovedet muligt i en multihakker.

Tilføj æggehviderne, og blend videre til makronmassen er lind.

Fordel massen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og smør den ud i et jævnt lag der fylder næsten halvdelen af bagepladen. Brug en knækpalet.

Bag makronmassen i en 160 grader varm ovn i 14-16 minutter afhængigt af tykkelsen og ovnen.

Tag den ud og lad den afkøle helt ved stuetemperatur. 


Tuile

Pisk alle ingredienserne godt sammen til dejen er glat.

Smør din tuileform (gren) let med bagespray og skrab overflødigt fedtstof væk med en lille knækpalet. Der skal kun være fedtstof i ’hullerne’.

Fyld tuilledej i hullerne og skab formen ren med paletten, så der kun er dej i hullerne og ikke på fladen.

Bag dem i en 160 grader varm ovn til de netop begynder at blive let gyldne. Det tager cirka 8 minutter, men hold øje;0)

Befri dem forsigtigt fra formen med en lille pincet mens de er varme. Lav gerne ekstra, da de nemt går i stykker.

Pudder ganske forsigtigt med rosa dust, hvis du vil;0)


Opbygning og pynt 

Stil glassene klar. 

Pisk den kolde vaniljecreme kraftigt sammen til en ensartet og glat creme.

Pisk piskefløden til skum i en anden skål.

Bland de to roligt sammen med en silikonedejskraber og kom denne flødecreme op i en engangssprøjtepose uden tyl.

Bræk små stykker makron og læg dem i bunden af de 6 smukke glas.

Fordel rabarbergrøden ovenpå og lav gerne overfladen plan.

Klip et hul på cirka 1 cm. i sprøjteposen og sprøjt en god portion vanilje-flødecreme ovenpå grøden.

Pynt fint med frisk mynte og tuile.

 

Ingredienser

Rabarbertrifli

6 stk. i dessertglas på fod


Vaniljecreme  

3 dl. mælk 

0,5 fed vaniljestang 

45 g. Sukker 

30 g. Majsstivelse 

2 knivsp. salt 

0,5 dl. ekstra mælk 

60 g. æggeblommer

 

Rabarbergrød 

Den tomme vaniljestang fra vaniljecremen

85 g. sukker 

500 g. vaskede og fintsnittede rabarber (ca. 2 cm.) 

1,5 dl. vand                                                                 

Revet skal og saft fra 0,5 citron 

10 g. Majsstivelse  

3-4 spsk. koldt vand til majsstivelsen 

  

Makroner 

50 g. hele hasselnøddekerner  

80 g. sukker 

30 g. æggehvide

 

Tuiledej

50 g. hvedemel

50 g. sukker

50 g. æggehvide

1 spsk. smagsneutral olie

 

Opbygning og pynt

3 dl. piskefløde

Frisk mynte 

Rosa dust

Udvalgte produkter

Spar 33%

Pris 99,95 kr. Før 149,95 kr.

FRI FRAGT

Pris 599,95 kr.